breadcrumb
Virksomheden

Virksomheden

Den lille butik Gekås, som engang befandt sig i stueetagen i en villa i Ullared, er i dag Sveriges mest populære udflugtsmål. Med et stabilt forretningsgrundlag er Gekås i dag et velkendt varemærke. Der er sket meget siden starten i 1960’erne, men historien lever videre, og du kan nu præcis som dengang være sikker på, at du finder varer til lave priser, hver dag hele året rundt.

Vision
Vores vision er at skabe verdens bedste shoppingoplevelse. Det gør vi ved hele tiden at udvikle vores destination med shopping som hovedattraktion. For at skabe en shoppingoplevelse ud over det sædvanlige, tilbyder vi også mad, overnatning, aktiviteter, happenings og arrangementer. Vi bestræber os hele tiden på at blive bedre til det, vi laver, hver dag.

Mission
Vores mission er at overgå kundens forventninger. Vores kunder kommer til os med en forventning om at shoppe på en smart måde og gøre en god handel. Vores mål er at kunne levere det lille ekstra, som gør, at kunden kan tage hjem med overgåede forventninger. Med service og imødekommenhed som selvfølgelige elementer skaber vi en varig relation til vores kunder.

Forretningsidé
Vores forretningsidé er at sælge alt til boligen, som du kan få plads til i bilen, til yderst favorable priser. Shoppingen er selve anledningen til rejsen, og med et bredt og dybt sortiment, som både gør hverdagen nemmere, men også sætter krydderi på tilværelsen, udvikler vi vores destination. Siden starten har vi haft en tydelig prisfilosofi, som går ud på, at vi altid skal have markedets bedste tilbud. Med varer til lave priser, hver dag hele året rundt, skaber vi en ærlig prisfastsættelse, hvor kunden ved, at det altid er værd at aflægge vores store gule varehus et besøg.

 

 

For at gennemføre dette arbejder vi hver dag ud fra nogle enkle, men tydelige ledestjerner.

Kundefokus
Vi er her for kunderne og har altid fokus på at give dem den bedste oplevelse. Hver person, som kommer til Gekås, er unik og har krav på en unik behandling. En dårlig behandling fra personalets side kan ødelægge en dag, ligeså meget som en god behandling kan kaste glans over den. Det ved vi hos Gekås, og derfor er vi kendt for vores fantastiske service.

Kampgejst
Selv om vi arbejder forskellige steder i en stor koncern, er vi ét team, som arbejder hen imod de samme mål. Vi hjælper hinanden på tværs af afdelinger og virksomhedsgrænser og konkurrerer ikke med hinanden. Hos os hersker der glæde og sammenhold, alle er velkomne, og alle er en del af fællesskabet.

Handlekraft
Vi ser på, hvad der er behov for, og slår til, når det er nødvendigt. Gode evner hos medarbejderne til at tage initiativer gør, at enkle problemer kan løses hurtigt på stedet, inden de vokser sig større.

Sund fornuft
Vi tager selvstændige initiativer i det daglige arbejde og bruger både viden og mavefornemmelse til at træffe de rigtige beslutninger. Vi tager arbejdet alvorligt og føler både ansvar for og delagtighed i virksomheden. Det skaber engagement og vilje til at yde det lille ekstra. I sidste ende gør det, at kunderne belønnes med en uovertruffen shoppingoplevelse.