breadcrumb
Leverandør

Leverandør

Ønsker du at være vores leverandør, eller er du det allerede? Her kan du se vores sortiment, og hvem du skal kontakte. For dig, som allerede er leverandør til Gekås Ullared, er det blot at logge ind, så kan du se aktuelle instruktioner, men også få lidt tips inden dit besøg hos os. Information og instruktioner vil være på engelsk.

Gekås Ullared

Skandinaviens største varehus Gekås Ullared ligger 100 km fra Gøteborg og 200 km fra Malmø. I det 35.000 m² store varehus sælges “alt til boligen, som du kan få plads til i bilen”. Den største produktgruppe er tøj til kvinder, børn og mænd. Desuden sælger vi bl.a. tasker, boligtekstiler, boligindretning, køkkenudstyr, belysning, rengøringsartikler, kropsplejeprodukter, kosmetik, legetøj, babyudstyr, hjemmeelektronik, radio- og tv-udstyr, hestesports- og husdyrsudstyr, værktøj, fritidsartikler og fødevarer. I 2015 nåede salget op på 5,2 mia. svenske kroner. Siden starten i 1963 har vi øget vores omsætning hvert år.

Gekås Ullared har ingen gæld, og alle de investeringer, der foretages, betales ud fra det overskud, som virksomheden har. Virksomheden er igennem en årrække blevet tildelt udmærkelsen AAA af Dun & Branstreet Soliditet AB. Det er et godt bevis for os og en tryghed for dig som leverandør. Gekås Ullared er ikke børsnoteret, og der er heller ingen planer om en børsintroduktion.

Gekås Ullared er Sveriges mest populære udflugtsmål. Læs mere om Gekås Ullared og vores historie >>


Indkøbsafdelingen

Vores indkøbsafdeling hos Gekås Ullared varetager størstedelen af alle indkøb fra kontoret i Ullared.

Her arbejder næsten 20 fuldtidsindkøbere og omkring 10 indkøbsassistenter i forskellige teams. Hvert team består af en eller flere indkøbere, som har ansvaret for specifikke produktgrupper, og assistenter, som samarbejder med indkøberne inden for teamet.

Kun en mindre del af vores sortiment består af partiindkøb. Hovedparten af vores sortiment indkøbes via traditionelle indkøbskanaler. Vi foretager vores indkøb både via agenter og importører samt via direkte kontakt med leverandører.