breadcrumb
Børnevenligt

Børnevenligt

På plan 3 og 4 i varehuset har vi en shoppingfri zone. Her er der masser af plads for de allermindste børn til både at spise og koble af. I Legelandet på Plan 4 er der derimod mulighed for at give den fuld gas.

Ammerum
I vores ammerum på Plan 3 har du mulighed for at give dit barn mad i ro og mag. Her er der mikrobølgeovn til at varme grød og modermælkserstatning samt behagelige stole.

Filmrum
I forbindelse med Restauranten på Plan 3 har de lidt større børn mulighed for at se film og bare slappe af. I filmhjørnet viser vi bl.a. SF-klassikere, Disney-film og andet sjov. Også i Børneafdelingen, dvs. den afdeling i varehuset, hvor du finder børnetøj, er der et lille filmhjørne.

Mad – godt at vide

Børnemad og bleer kan købes i Kaffebaren og i Restauranten på Plan 3. I Restauranten kan man få børneportioner af alle retterne på menukortet. Mikrobølgeovn til at opvarme medbragt børnemad findes i Restauranten, Kaffebaren, Sportsbaren og Salatbaren.